Hvad er en mikroskole?
En mikroskole er et lille, moderne læringsfællesskab, hvor en mindre gruppe elever undervises af én eller få faste undervisere. Læringsmiljøet er kendetegnet ved en høj grad af nærvær, tryghed og fleksibilitet, med plads til den enkelte elevs behov, niveau og interesser.
En mikroskole minder på mange måder om 1700-tallets landsbyskole, hvor en gruppe lokale børn i forskellige aldre samledes om en enkelt lærer og modtog undervisning sammen i ét lokale.
I USA har denne enkle skolestruktur fået et comeback under betegnelsen mikroskole og er blevet et udbredt fænomen de senere år. Særligt covid-19-pandemien satte skub i udviklingen, idet mange familier under nedlukningerne oplevede, at mindre og mere fleksible læringsmiljøer fungerede bedre for deres børn.
I Danmark er mikroskoler stadig relativt ukendte, men erfaringer med nødundervisning under covid-19 peger på, at en stor gruppe elever også herhjemme trivedes bedre i nedskalerede rammer. En tredjedel af eleverne på 5. og 8. klassetrin svarede således i en undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at de oplevede større motivation og tryghed under nedlukningsperioden, fordi der var mere ro og færre forstyrrelser.
Disse elever er siden vendt tilbage til folkeskolen, og nu peger udviklingen på, at der de seneste ti år er sket en fordobling af børn med ufrivilligt skolefravær. Det kan ramme både sensitive elever, for hvem skoledagens mange skift, krav og indtryk bliver for overvældende, og højt begavede elever, der oplever, at undervisningen går for langsomt eller mangler dybde.
Vallensved skole. Fra Dansk Skolehistorie, bind 1, s. 204. Kilde: https://skolehistorie.au.dkEt bæredygtigt alternativ
For børn og unge med et højt skolefravær kan konsekvenserne for deres trivsel, læring og udvikling være alvorlige. De oplever alt fra hovedpine og ondt i maven til søvnbesvær og tristhed.
Samtidig er det ikke kun det enkelte barn, der belastes, men også forældre og søskende. Ifølge en rapport fra Børns Vilkår og Egmont Fonden får langvarige skolefraværsforløb ofte konsekvenser for forældrenes jobsituation og økonomi, og familierne udtrættes både fysisk og psykisk.
Formålet med en mikroskole er at tilbyde et professionelt og bæredygtigt alternativ til den traditionelle folkeskole. Her vil den sårbare eller sensitive elev blive mødt af den samme voksne hver dag i trygge, overskuelige omgivelser, mens den højt begavede elev vil opleve plads til faglig fordybelse og udfoldelse, når undervisningen ikke skal tilpasses 27 andre elever.
Derudover er en mikroskole et alternativ til lange forløb og ventetider ved skole, PPR og kommunale forvaltninger. Studier peger på, at hvis børn og unge i mistrivsel skal have hjælp, der gør en forskel, er det afgørende, at denne hjælp kommer så tidligt som muligt. Desværre oplever mange forældre lige nu, at systemet arbejder alt for langsomt, og at de står alene med ansvaret for koordination af indsatser og instanser.
Ved at tilmelde sit barn en mikroskole sikrer man, at de rette indsatser bliver iværksat tidligt med underviseren som den primære tovholder. Det er en model, der både griber de børn, for hvem folkeskolen er blevet et uoverskueligt og belastende sted, og de forældre, der har brug for en konkret, tryg og handlekraftig løsning.
Hvordan fungerer det juridisk?
Mikroskolemodellen hører i Danmark under lovgivningen for hjemmeundervisning. Det skyldes, at der i Danmark er undervisningspligt, men ikke skolepligt, hvilket betyder, at forældre selv kan vælge, hvordan deres barn undervises, så længe undervisningen står mål med det niveau, der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Når et barn går på en mikroskole, er det juridisk set forældrene, der har ansvaret for barnets undervisning. Den daglige undervisning varetages dog af en professionel underviser i et struktureret læringsmiljø.
Det betyder også, at en mikroskole er underlagt de samme krav og regler for tilsyn som almindelig hjemmeundervisning. I Aarhus Kommune er det besluttet, at det er skolelederen på distriktsskolen, der er ansvarlig for tilsynet, som gennemføres to gange årligt.
Tilsynet kan blandt andet bestå af:
Observation af undervisningen
Samtaler med underviseren og/eller barnet
Gennemgang af porteføljer, årsplaner, logbøger og elevproduktioner
På den måde er man som forælder til et barn på en mikroskole altså sikret, at undervisning er faglig forsvarlig og står mål med folkeskolens niveau – samtidig med at rammerne er tilpasset det enkelte barns behov.
Kilder
Aarhus Kommune. (2025). Hjemmeundervisning.
Børne- og Undervisningsministeriet. (2023). Hjemmeundervisning.
Børns Vilkår & Egmont Fonden. (2020). Skolefravær – en rapport om langvarigt fravær.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). (2021). Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien.
Knudsen, J. (2025). Nye tal: Dobbelt så mange elever kommer næsten aldrig i skole. Folkeskolen.
McDonald, K. (2025). Public microschooling gains popularity and support. Forbes.
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. (2026). Folkeskoleelever har væsentligt højere fravær end før corona.